Step 1 - Teknisk SEO
Denne hjemmeside har jeg udarbejdet i valgfaget Hands-on markedsføring. For at oprette en optimal hjemmeside, er arbejdet med SEO essentielt. Det handler om at optimere sin hjemmeside så den er mest attraktiv for Google. Det første step i at arbejde med SEO er teknisk SEO. For at vurdere hjemmesidens tekniske SEO, og dermed sikre sig at den er SEO optimeret, kan man bl.a. foretage disse tests:
Er hjemmesiden mobilvenlig?
https://seomator.com/mobile-friendly-test er en god hjemmeside til at teste ens hjemmesides mobilvenlighed. Det vil sige at der testes for om hjemmesiden også fungerer til mobil. Der indsættes hjemmesidens URL, og et hurtigt eller
kommer frem, som viser om hjemmesiden er vurderet til at være mobilvenlig eller ej.
Det er vigtigt med en mobilvenlig hjemmeside, da langt de fleste besøgende går på en hjemmeside via mobilen. Hvis en hjemmeside ikke er lavet til en mobil, vil du få en høj bounce rate. Hvor tværtimod hvis den er responsiv, vil besøgende bliver på hjemmeside, og kan ende ud i salg.
Er URL'en SEO-venlig?
En URL er hvad der står skrevet i søgefeltet. Det er essentielt at disse er SEO venlige. Hvad gør hjemmesidens sider SEO venlige er, at det som står skrevet efter hjemmesiden (fx “/om-mig/”) er kort og konkret, men at det fortæller hvad siden handler om.
At have SEO venlige URL’er gør til at starte med at brugeren nemmere kan danne sig et overblik over indholdet af siden, end hvis der stod 10 tal til slut i URL’en, og øger dermed klikrate. Samtidig kan Google nemmere forstå indholdet, og vil derfor rangere siden højere på Google.
Har hjemmesiden broken links?
Om en hjemmeside har broken links betyder om den har sider med 404 eller error. Det er altså sider brugere ikke kan komme ind på da der enten er fejl ved siden eller de ikke eksisterer mere.
Dette kan tjekkes på https://ahrefs.com/broken-link-checker/, ved at indsætte webadressen/hjemmesidens URL. Broken Link Checker er en godt gratis SEO værktøj til at tjekke for fejl sider på ens hjemmeside.
På samme måde som med mobilvenlighed, gør broken links at bøgende forlader hjemmesiden med det samme (høj bounce rate). Det er vigtigt at undgå for at øge gennemsnitlig besøgstid samt konverteringer til salg.
Har hjemmesiden SSL-certifikat?
At have SSL-certifikat er nødvendigt for hjemmesider som beder om informationer fra brugerne. Selv ved at bede om e-mail til at kunne sende nyhedsbrev, men især nødvendigt hvis der også bedes om password for at kunne logge ind eller kortdata for at betale for produkter eller tilmelde sig medlemskab. Et SSL-certifikat er en digital sikkerhedsnøgle. Den krypterer data mellem hjemmeside og bruger, så oplysninger sendes sikkert.
Er hjemmesiden indekseret?
At en hjemmeside er indekseret betyder at Google har gemt siden i deres database, så den vises i søgeresultaterne brugere foretager sig.
Dette kan man bruge værktøjet Google Search Console til at hjælpe med, hvis domænet bliver registreret hos det. Det sikrer at indekseringen sker korrekt, og optimerer hele vejen igennem.
Hvordan er hjemmesidens hastighed på computer og mobil?
Det er muligt at teste ens hjemmesides loading hastighed. Det er vigtigt for at teste og sikre sig at den er optimeret, da en hjemmeside som loader hurtigt giver en bedre brugeroplevelse og lavere bounce rate. Samt det giver bedre placering på Google.
Det er vigtigt at teste både på computer og på mobil. Da en hjemmeside oftest er udarbejdet til computer, hvorefter man sikrer sig at den også fungerer godt til telefon, gør at man oftest vil se en bedre rangering på computer end på mobil.
Er hjemmesiden responsiv?
Responsivitet henviser sig til om en hjemmesides indhold automatisk tilpasser sig forskellige skærmstørrelser. At layout og indhold automatisk tilpasses til skærmene giver en brugervenlig og harmonisk oplevelse.
UX og bouncerate
User Experience handler om hvordan hjemmesiden bliver oplevet af brugerne. Dertil hører hvordan den er at navigere i. Hvor god hjemmesidens UX er, skaber rammerne for bl.a. gennemsnitlig besøgstid samt mængden af handlinger foretaget på hjemmesiden, om det er klik på CTAs/interne links eller køb foretaget. God UX kommer altså ofte hovedsageligt af hvor brugervenlig ens hjemmeside er, samt generel relevans.
Bounce rate er hvor mange af de besøgende som forlader hjemmesiden igen inden at have foretaget nogen handlinger. Hjemmesidens bounce rate skal helst være så lille som muligt. Hvis den er høj kan det indikere at hjemmesiden ikke er særlig brugervenlig eller har et visuelt tiltalende design. For at minimere bounce rate skal brugeroplevelsen optimeres og hjemmesiden skal være relevant, samt have en brugervenligt design hele vejen igenem.
Spørgsmål til teknisk SEO?
Endelig skriv til mig hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp!
